Lady Lalotta

X-Flow Horses

Lady Lalotta & Lotte Isaksen

Lady Lalotta

 

For ca.4 år siden fandt jeg mig selv i en situation, hvor både mor rollen og arbejdskvinden ikke længere havde lyst til at trækkes med de unge heste jeg havde avlet. Jeg besluttede mig for at ville skille mig af med tre heste og lede efter en "ældre" erfaren springhest som jeg kunne få lidt glæde af.

 

I samarbejde med Ulrik Clemmensen finder jeg Lady Lalotta i Frankfurt - der bliver hurtigt sat en dato, hvor vi drager afsted for at se på hende. Lady Lalotta skuffede ikke! hun er en dame med krudt i, der med tyske Katharina Müller har opnået mere end 40 placeringer i middelsvær i Tyskland - har har en fantastisk rullende galop og en let trav, hun springer ubesværet og nyder det i fulde drag.

Handlen bliver en realitet da jeg bytter mine tre ungheste ind og får denne stjerne med hjem..

 

Hjemme i Danmark går det desværre ikke helt som ventet - jeg får trænet og rider da oså nogle enkelte stævner, men min ryg sætter en stopper for min sport.. Lady Lalotta er dog ikke ude af sporten, idet min veninde Betina Haugaard Hansen der også har redet et par af mine andre heste, kommer på ryggen af hende og får nogle rigtigt gode ture på hende - den jeg nok husker bedst er da hun vinder 4000 kroner i Nykøbing Falster.

 

I dag går Lady Lalotta og hygger sig, hun har ikke været i stævne i et par år men bliver redet og nusset om. Min mand har lært at ride på hende og hun er en super sød og meget omgængelig lærehest.

Hun blev i april 2015 mor til det smukke lille hoppeføl X-Flow La Balou - og vi er da også meget enige om, at det bestemt ikke bliver det sidste føl efter Lady Lalotta!

 

Lady Lalotta blev i august 2015 kåret i Dansk Varmblods Hovestambog med helhedskarakteren 8,0 - Beskrivelsen fra dommerne: "..storrammet, knap harmonisk hoppe med velbalanceret galop.."

Highlights:

  • 2015 - Kåret i DV's Hovedstambog